Drømmenes sti ved Amstrup Red
I sensommeren 2014 blev jeg tilbudt en soloudstilling i Pakhuset i Odder.
Udstillingen blev i perioden 4. – 30. juli 2015 med fernisering den 4. juli kl. 13. 
Det er et stort lokale, så jeg besluttede at bygge udstillingen op fra bunden med både malerier, keramik og lidt bronze. Jeg besluttede også at bygge udstillingen over et tema, nemlig det, som jeg engang kendte som "Kærlighedsstien i Amstrup" - et imponerende stisystem i flere niveauer. Amstrup ligger syd for Odder.

Jeg har kendt til stien siden jeg flyttede hertil i 2004. Da jeg ved et tilfælde så den første gang, var jeg ikke i tvivl om, at her var noget særligt. Stien er desværre ikke vedligeholdt i mange år, og der er da heller ikke offentlig adgang mere, men det var tydeligt for mig, at stien var etableret over tid, og den gjorde et stort indtryk på mig og stillede mig over for spørgsmålene: Hvem, hvorfor og hvornår.
Stien er ca. 500 meter lang med forgreninger og den totale længde er ca. 1,3 km og i flere niveauer med plateauer. Der er en meget fin udsigt over hele Horsens Fjord fra det meste af stien, der nu er vokset næsten helt til. Dele af stien kan stadig skimtes enkelte steder fra vandsiden og ligger bag de meget fotograferede, forblæste og skulpturelle træer ved Amstrup Red. Området er nu i privat eje og hører under Aakjær Gods.

Det skulle vise sig, at stien er etableret og vedligeholdt af de indsatte i det tidligere udslusningsfængslet i Amstrup, som var et anneks til Horsens Forvaringsanstalt.
Da jeg besluttede at bygge min udstilling op med stien som hovedtema, startede en periode med research, hvor jeg kom i kontakt med velinformerede lokale beboere og også tidligere ansatte ved Amstrup Anneks, der havde meget at berette om stien og personerne omkring den.
Den første jeg kom i kontakt med i lokalområdet var journalist Peter Roland Larsen, der er en af de ”Syv vidende Mænd”, der har skrevet publikationen: Omkring Amstrup, der indeholder et notat om stien (http://www.oddernettet.dk/dokumenter/omkring_amstrup_side_1-10.pdf),

Jeg blev nu henvist til en anden af De Syv: Flemming Naabye, der også kunne berette om stien, dyrelivet og de specielle sjældne sommerfuglearter grundet klimaet, der minder om middelhavsområdet, da skråningen er sydvendt med refleksion fra vandet, Området er fredet fuglereservat.
Deres beretninger tillagt et par kaffemøder med politikeren og tidligere vagtmester ved fængslet, Knud Appel og overvagtmester Edvin Holst Petersen førte til indsigt i stiens tilblivelse, oprindelige udseende og vedligeholdelse. Det førte også til historier om nogle af de personer, der har etableret og brugt stien.
Nu havde jeg så materiale til mine malerier, keramik og bronze og valgte at udbygge med plancher, der beretter om de specielle hændelser, jeg har fået fortalt og som hjælper med til at danne et billede af tiden, mens fængsel var i brug.
Malerierne viser stien, udsigten og enkelte mennesker. Stien var meget detaljeret, og der er stadig spor af de mange bænke, efeuranker og blomster – specielt et stort antal påskeliljer. I abstrakt form har jeg holdt mig til mennesker og planter i keramikken og bronzen.
Der har været mange udstrakte hænder, der hurtigt har bragt mig videre, når jeg under vejs i processen har fået nye ideer. Flemming Hald (Hald Kunst, grundlægger af  Envision) introducerede mig til bronzen og musikeren Henrik Skriver imødekom mit store ønske om lyde fra stien som underlægning for udstillingen.

Stien var spændende anlagt med en indgangsportal via en høj busk ved vandet nærmest fængslet. Et andet sted er en højtliggende portal etableret af to sammenvoksede træer, og der er trapper af primitivt materiale flere steder i forløbet - også i forbindelse med adgang til vandet og til marken. I højeste niveau er der ca. midtvejs etableret to plateauer, hvorfra der er en særlig fin udsigt over fjorden. Plateauerne har været beplantet af mange blomster, og der har været etableret små rækværk og bænke.
Stien er etableret i 1930 og udbygget over en årrække . Dengang var der op til 80 indsatte. I 1945 blev fængslet brugt til internering af værnemagere og i 1950 ombyggede man til mere moderne forhold med enmandsceller, og antallet af indsatte blev reduceret til ca. 20. Der var arbejdspligt i Annekset og indsatte vedligeholdte bygningerne og var beskæftiget med landbrug; det var markarbejde og kvæg- og grisehold. I en periode produceredes  champignon og kokosmåtter. Stien ved Amstrup Red var en del af beskæftigelsen. Specielt var der en indsat, der vedligeholdt stien særlig intenst, Gamle Jørgen. Han brugte meget tid på at klippe, rive og holde justits. Han gik højt op i at få etableret bænke, trapper og plantet blomster og afsluttede hver fredag med at rive hele stisystemet.
Annekset blev betragtet som et af de bedste steder at afsone. Der blev fisket og badet og i det hele taget levet et sundt friluftsliv.

Lidt om nogle af de indsatte

”Gamle Jørgen”
En af de fanger som brugte mest tid på at holde stien var ham, man siden kaldte Gamle Jørgen. Jørgen var i fængslet ved Amstrup, da det blev brugt til psykopatforvaring. Han havde stukket ild til sin ejendom i Sønderjylland, og kone og barn brændte inde. Jørgen stak bare af. Lovens lange arm fandt ham, han kom til at tilbringe resten af sit liv i fængsel...næsten. På et tidspunkt var han så velfungerende i fængslets hverdag, at man valgte at sluse ham ud i friheden. Det ville han ikke. Han brugte al sin tid på at passe stien på skrænten, og den blev revet. At komme på fri fod var ikke en drøm for ham. Fortællingen om Jørgen beretter, at fængselsvæsnet skaffede ham et sted at bo, og afsted måtte han. Ud i friheden. Endnu engang tog han ilden til hjælp, han satte en tændstik til huset, og så kom Jørgen tilbage til Amstrup. Her blev han til han var så gammel og dårlig, at han måtte på plejehjem, hvor han døde. Jørgens mareridt var sandsynligvis i Sønderjylland, hvor han brændte familien inde. Derfor var drømmen måske at blive i fængslet. Hans drøm blev næsten opfyldt.

”Heksen fra Nors”
 - var en kvinde, der havde sit fireårige barn med i fængslet. På det tidspunkt var det det eneste sted, hvor man kunne have børn med under afsoning.

”Guldfeldt”
- også kaldet Amtmanden (er antagelig Mozart Lindberg, der i 1959 tog navneforandring til Måns Mozart Jetvig). Guldfeldt var en meget beleven, velklædt og venlig herre, der slap afsted med mange svindelnumre. Fx gik han ind til autoforhandler og præsentere sig som amtmand og bad om at prøvekøre en bil. Bilen kom ikke retur til forhandleren. Eller han præsenterede sig som Guldfeldt og indlogerede sig på fine hoteller, som han forlod uden at betale. Der er mange lignende historier om Guldfeldt.

Solveig Vejlby Reffstrup, senere Solveig Andersen
- af pressen kaldet: "Smuglerdronningen" eller "Mafiaens kodeord Solveig" kom fra Bredballe ved Vejle og sad 4 år i Annekset, hvorfra hun styrede en smuglerorganisation, der importerede spiritus og cigaretter fra Litauen med fly. Hun blev senere dømt i Vejle og med et ordforråd inden for den juridiske terminologi, som fik selv dommeren til at rose den tiltalte, nægtede Solveig Andersen sig skyldig i de store smuglerforhold, men hun erkendte dog blandt andet hæleri ved at have opkøbt og videresolgt store mængder stjålet okse-, kalve- og svinekød.
- "Jeg er idømt den længste fængselsstraf for smugleri nogen sinde. Jeg har rettens ord for, at jeg er professionel smugler. Derfor kan det vel ikke undre, at jeg bliver spurgt om smuglercigaretter", sagde smuglerdronningen - mor til fire børn. Skyldte Told og Skat 72 mill. for skattesvig i forbindelse med indsmugling. Der er mere om denne sag på Internettet.

Niels Liboriussen, Alrø beretter:

Skakturneringer på Alrø
På Alrø var der årligt en skakturnering, hvor nogle af de indsatte var inviteret til at deltage.

Høst
I høst var det også almindeligt at indsatte blev kørt til Alrø og deltog i arbejdet sammen med øens beboere i hele perioden.

Mønsted Mortensen
En indsat, Mønsted Mortensen drog på rov hos de lokale købmænd og brugser. Byttet blev gemt i et hul i jorden på stien og senere solgt til medindsatte

Kronologi
Anneks til Forvaringsanstalten i Horsens.

En indsat lavede en sang: Amstrupvisen
 
Fra Amstrup Anneks
Nu gik solen ned, en dag igen er endt,
og de allerførste stjerneblus er tændt.
Over marken lyder lærkens aftensang
til de gamle landsbyklokkers klang.
De har ringet gennem hundreder af år,
deres malm kan trodse tiderne, der går.
Der er stille nu på mark og furet vej,
i den dybe stilhed drømmer jeg om dig;
:/ i vort bo, kun vi to
synker stille hen i nattens dybe ro.
Tæt ved stjerner hele himlen er besat
og nu sover jeg og drømmer om min skat /:

English, short

"Dreams path by Amstrup Red”